Fri fragt

Få fragtfri levering ved køb på minimum kr. 3.000,- eksklusiv moms.

LogiCon Nordics tilbud om fragtfri levering gælder i hele Danmark og til brofaste øer. Ved køb på under kr. 3000,- eksklusiv moms pålægges et fragttillæg på kr. 250,- eksklusiv moms.

Levering

Det er vigtigt for os, at du som kunde oplever en hurtig og effektiv levering. Derfor råder vi over et stort professionelt lager- og logistikcenter, der sikrer, at dine varer bliver afsendt til aftalt tid.

Bestil lagervarer inden klokken 11.00 på hverdage og modtag dine varer allerede næste hverdag. Varer, vi ikke har på lager, bliver leveret til dig efter nærmere aftale. Leverancer til andre Nordiske lande aftales ligeledes separat.

Returnering af varer

Ønsker du at returnere en vare, kan du kontakte en af vores medarbejdere på +45 76 34 28 00 og aftale nærmere – dog senest 8 dage efter, du har modtaget varen. Det er vigtigt, at du altid får en skriftlig bekræftelse fra os på returneringen.

Print bekræftelsen på returneringen og læg den sammen med returvaren og det originale fragtbrev fra LogiCon Nordic. Bemærk at det er dig, der skal betale fragtomkostningerne til at returnere varen.

Varer, der ikke lagerføres af LogiCon Nordic, tages kun retur efter forudgående aftale med vores producent. Kontakt os derfor altid før en evt. returnering.

Øvrige spørgsmål

Har du spørgsmål angående eksempelvis bestilling, betaling eller forsinkelse, kan du læse mere under vores Salgsbetingelser her. Vi prioriterer vores kundeservice højt, og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på +45 76 34 28 00 eller mail@logn.dk, hvis du har behov for rådgivning eller hjælp.

FÅ GODE RÅD – find din specialist her