Vi går op i miljøet. Dette gælder også kontormiljøet, da det er med til at sikre, at alle ansatte føler sig tilpas i sine omgivelser. Vi får derfor udvidet med helt nye kontorlokaler. Derudover vil der komme nye møderum i tilbygningen, der skal gøre det nemmere for os at værne om vores kunder og andre gæster. Samtidig vil de nye faciliteter gøre det lettere at samarbejde på tværs af de forskellige produktgrupper.
Direktør Bent Ole tog første spadestik og det var startskuddet til byggeriet, som efter planen står klar til september i år.
Vi går op i genbrug, Det gælder også for den spade, som blev brugt til 1. spadestik til vores nye tilbygning til administrationsbygningen. Den samme spade blev brugt den 4. november 1994, da det første spadestik til den eksisterende lager- og administrationsbygning blev taget. Så selv om teknologierne har udviklet sig meget gennem de seneste næsten 30 år, så er en spade fortsat en spade.
HUSK! Vi står stadig til rådighed for dig og din virksomhed. Kontakt os på:
Tlf: +45 76 34 28 00
E-mail: mail@logn.dk