Poser & Folier til Frugt & Grønt 🥦

Forlæng holdbarheden på dine råvarer med laserperforering!

Reducér madspild og forlæng holdbarheden på frugt og grønt med laserperforerede poser og folier fra LogiCon Nordic. De mikroskopiske perforeringer sikrer optimal ventilation, reducerer kondens og holder produkterne friske længere

Hold dine råvarer friske og præsentable med antifog-folie

Antifog-folie holder emballagen fri for kondens, så frugt og grønt fremstår friskt og indbydende. Samtidig reduceres fugt og bakterievækst, hvilket bidrager til længere holdbarhed.

Kontakt vores produktchef Erik, for at høre mere om hvilke muligheder, der er for dig og din virksomhed: 

Telefon: +45 4194 6654
E-mail: ebp@logn.dk 

Vi bakker op om frisk Frugt & Grønt

Det er ikke kun Vingegaard, der er specialist i bakker – det er vi også hos LogiCon Nordic og udvider nu vores sortiment af bakker til Frugt & Grønt! 

Hos LogiCon Nordic har vi gennem mange år leveret bakker til fødevareindustrien. Som led i vores løbende udvikling, udvider vi vores sortiment af emballage til også at omfatte miljøvenlige bakker til Frugt & Grønt.

“Har du brug for sparring omkring den optimale emballageløsning til dit produkt, er du meget velkommen til at kontakte mig” – Simon Andersen / produktchef.

Kontakt vores produktchef Simon, for at høre mere om hvilke muligheder, der er for dig og din virksomhed: 

Telefon: +45 3590 0922
E-mail: san@logn.dk 

Papkasse med tapefri lukning

Effektiv pakning, smartere arbejdsgange

Gør jeres pakkeproces hurtigere og mere fleksibel med en papkasse, der er udviklet til NEM og EFFEKTIV lukning. Konstruktionen gør det muligt at samle og lukke kassen hurtigt og UDEN tape – hvilket øger pakkehastigheden og skaber et bedre flow i hverdagen.

En mere strømlinet proces betyder også færre materialer i brug, hvilket både reducerer omkostninger og er et skridt i en mere ansvarlig retning.

En løsning, der giver mening i praksis
Tag os gerne med på råd, når I skal finde den rette emballageløsning. Sammen med vores samarbejdspartnere hjælper vi med at udvikle den optimale konstruktion med fokus på effektivitet og tilpasning til jeres behov.

Vi samarbejder med producenter inden for alle typer bølgepapemballager – fra mindre til større oplag, flexo- og offsettrykte løsninger samt endeløse baner.

Når vi kender jeres behov, indhenter vi tilbud fra 2–3 relevante producenter og præsenterer de bedste muligheder for jer.

Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om emballager.

E-mail: abb@logn.dk 
Telefon: +45 4194 6662

Varmebehandlingsfolie – sikker & effektiv løsning til flydende fødevarer

Vi præsenterer nu en ny og robust varmebehandlingsfolie, der er udviklet specifikt til moderne hotfill-anlæg og professionelle produktionsmiljøer, hvor fødevaresikkerhed og driftssikkerhed er afgørende.

Folien er velegnet til påfyldning ved temperaturer op til 90°C og kan efterfølgende anvendes til genopvarmning af fødevaren i traditionel ovn ved 135°C i op til 55 minutter – direkte i posen. Det gør løsningen særligt attraktiv til produktion og håndtering af blandt andet:

  • Supper
  • Saucer
  • Grød
  • Kartoffelmos
  • Andre flydende og halvflydende fødevarer

Lukket og hygiejnisk proces
Den flydende fødevare føres direkte fra store kogekar via lukkede rørsystemer og videre ind i den vertikale flowpakke.
Dermed minimeres risikoen for kontaminering fra omgivelserne, og hele processen understøtter et højt og dokumenterbart hygiejneniveau.

Ideel til professionelle køkkener
Hospitaler, centralkøkkener, storkøkkener og institutionskøkkener ser i stigende grad posepakning som en effektiv løsning til håndtering af flydende fødevarer – med fokus på både fødevaresikkerhed, ensartet kvalitet og effektiv logistik.
Med denne varmebehandlingsfolie får I:

  • Mulighed for sikker hotfill-pakning
  • Emballage, der tåler efterfølgende genopvarmning i ovn
  • Høj fødevarehygiejne gennem lukket produktion
  • Fleksibel og praktisk portionspakning til professionelle køkkener

Ønsker I at høre mere om, hvordan folien kan indpasses i jeres eksisterende hotfill- og pakkeproces, er I meget velkomne til at kontakte vores produktchef Lars for yderligere information.

E-mail: lah@logn.dk
Telefon: 41 94 66 56

Til Vores Kunder

Hos LogiCon Nordic A/S arbejder vi målrettet på at sikre en glidende og gennemsigtig overgang til det nye udvidede Producentansvar for emballage, som træder i kraft den 1. oktober 2025. Vi ønsker derfor at informere jer om, hvordan vi håndterer lovgivningen, og hvad det betyder for jeres samarbejde med os.

Vigtigt at vide
Reglerne for udvidet Producentansvar er stadig under udvikling. Dansk Industri og andre brancheorganisationer er i dialog med Miljøstyrelsen, og der kan komme ændringer frem mod ikrafttrædelsen den 1. oktober 2025.

Producentansvar – hvem har ansvaret
Vi har analyseret alle vores emballager for at fastslå, hvem der bærer producentansvaret og dermed skal betale gebyrer. Vurderingerne er baseret på Miljøstyrelsens retningslinjer, som bl.a. siger:

“Hvis emballage skal leve op til kravene om at være udformet eller fremstillet under eget navn eller varemærke, kræver dette som udgangspunkt, at den erhvervsdrivende får påført sit eget navn eller varemærke på emballagen – uagtet om andre varemærker er synlige.”

På baggrund af dette skelner vi mellem:
– Generiske emballager – producentansvaret ligger hos LogiCon Nordic A/S.
– Emballager med kundens navn eller varemærke – producentansvaret ligger hos jer som kunde.

Miljøklassificering og gebyrer
Vores systemer er opdateret til at håndtere miljøgradueringer. Disse fremgår af tekniske datablade og fakturaer.

– For generiske emballager viderefakturerer vi gebyrer baseret på vægt (kg). Gebyret vises som en særskilt linje på fakturaen med betegnelsen “EPR-gebyr”.
– Emballager med Producentansvar hos kunden pålægges ikke gebyr, da I selv står for indberetning og betaling.

Slutbrugersegment
For korrekt afregning og indberetning skal vi vide, om emballagen primært bliver til husholdnings- eller erhvervs-affald. I bedes derfor angive dette ved ordreafgivelse.

Særlige tilfælde
Der er visse emballagetyper, hvor ansvaret ikke er entydigt og kræver yderligere information:

– Sammensatte enheder (fx låg og bund): Hvis én del har tryk med navn eller varemærke, tilfalder ansvaret kunden for hele enheden.
– Etiketter, tape, labels eller stempler med navn/varemærke påsat emballagen af jer eller jeres kunder: Producentansvaret ligger hos jer eller kunden.(bemærk igen ”top/bund” tilfældet)

Hvis vi ikke modtager anden information, antager vi, at producentansvaret for alle produkter (uden logo, billede eller tekst) ligger hos os.

Ud over ovenstående hvor producentansvaret kan ligge hos jer som kunde, så er der endnu en undtagelse, som går den anden vej – her vil vi som leverandør have indberetningspligten, Vi har dog noteret at ALT med tryk tilfalder jer som kunde, så opfylder I nedenstående, har vi også brug for at høre fra jer, da vi ellers antager at producentansvaret ligger hos jer.

– Micro virksomheder med færre end 10 ansatte & en årlig omsætning under 15 mio kr. også ved emballager med tryk.

Eksport af emballage
Der er stadig usikkerhed omkring håndtering af emballage, der eksporteres og dermed ikke er omfattet af producentansvaret i Danmark. Vi anbefaler at følge udmeldinger fra VANA, Miljøstyrelsen og DPA(Dansk Producent Ansvar).

Hvis I eksporterer generiske varer, som vi har pålagt EPR-gebyr, vil vi kreditere disse gebyrer. Vi er klar over, at dette medfører ekstra administration, men det er den bedste løsning under den nuværende lovgivning.

Oplysninger fra jer
For at vi kan overholde reglerne korrekt, har vi brug for jeres input om emballager, der falder ind under de særlige tilfælde. Send venligst disse oplysninger til jeres kontaktperson hos LogiCon Nordic eller til mail@logn.dk senest 17. september 2025.

Ved hver ordre bedes I også angive, hvor stor en andel af emballagen der ender som husholdnings- og / eller erhvervsaffald.

Har I spørgsmål

Kontakt gerne Jonas J Hansen på joh@logn.dk eller på 76342831, hvis I har spørgsmål eller ønsker afklaring.

Overdragelse af ansvar er ikke muligt
Lovgivningen tillader ikke, at producentansvaret overdrages mellem parter. Den eneste måde, hvorpå I som kunde kan overtage ansvaret, er ved at få påtrykt jeres navn, logo eller varemærke – eller ved at påsætte en etiket eller label med disse oplysninger, på emballagen.


Med venlig hilsen
LogiCon Nordic A/S

BRC-version 6 skiftes ud med version 7  

Hvor langt er der egentlig fra version 6 til 7?
Måske ikke langt i tal – men i værdi kan forskellen være stor.

BRCGS Packaging Materials version 7 er landet, og hos LogiCon Nordic er vi allerede i gang med at tilpasse os de nye krav. For os er BRC ikke bare et certifikat der hænger på væggen – det er en aktiv del af vores hverdag og en garanti for kvalitet, sikkerhed og ansvarlighed.

Men vi gør det ikke kun for vores egen skyld.
Vi gør det for dig – vores kunde.
Fordi vi ved, at tryghed og tillid ikke kommer af sig selv. Det kræver dokumentation, gennemsigtighed og løbende forbedringer.

Version 7 stiller skarpere krav – og det gør vi også!
Så du kan afgive din næste ordre med ro i maven.

Har du spørgsmål?
Vi er altid klar på telefon: +45 76 34 28 00 eller mail: order@logn.dk

Papir & Emballage

Udforsk mulighederne for skræddersyede papirbaserede løsninger

LogiCon Nordic baner vejen for emballageløsninger i papir

Vores nye sortiment af papir er under udvikling – flere løsninger er allerede tilgængelige, og vi står klar til at finde det helt rette til dine behov.

Herunder:  

* Specialpapir med fremragende barriereegenskaber til flowpack løsninger 
* Kraftpapir (recycled eller virgin): poser og sække
* Greaseproof papir til bagestabile bølgepapbakker
* Pergamentpapir til kapsler og forme med eller uden tryk
* Bagepapir: engros i ark eller ruller
* Moulderpapir til kød & ost

“Papir er et organisk, biologisk nedbrydeligt materiale, der i mange år har været anvendt til emballage. De seneste år har udviklingen af papir til fødevarekontakt været intens, og mulighederne har aldrig været større.” 

Simon Andersen
Produktchef Papir-emballage
LogiCon Nordic A/S

Ser du nogen muligheder eller er du nysgerrig i, at høre mere?

Kontakt os på:

Tlf.: +45 76 34 28 00

E-mail: order@logn.dk  

Update på Beklædning & Hygiejne-katalog

Må vi præsentere ….

.. vores opdaterede katalog ”Beklædning & Hygiejne-favoritter”:

Hos LogiCon Nordic sørger vi for at være ’up-to-date’, så vi hele tiden kan forny og forbedre os. Vi er klar med en frisk opdatering af vores katalog med Beklædning og Hygiejne-favoritter – fyldt med de produkter, vi ved virker, og helt nye, som også lever op til de krav branchen stiller.

  • Fuldt sortiment af engangsartikler til fødevareproduktion: Huer, handsker, forklæder og meget mere
  • Lunt og funktionelt arbejdstøj – fra inderst til yderst
  • Handsker i alle former & farver – og til alle formål
  • Fodtøj – med & uden sikkerhed
  • Værnemidler til bl.a. ører, øjne og næser
  • Stort nyt metaldetekterbart sortiment
  • Overflade-desinfektion
  • Hud & hårpleje
  • Rengøring & aftørring

Se det her – eller ved din konsulent.

God læsning.

Kontakt os gerne på:

Tlf. +45 76 34 28 00

Mail: order@logn.dk